Lån & Spar Bank A/S

Finansiel rådgiver - Frederiksberg

Finansiel rådgiver til Lån & Spar – midt på Frederiksberg

Vil du have ansvar, kunder og kolleger, der faktisk spiller hinanden gode?
På Gl. Kongevej – lige i hjertet af Frederiksberg – ligger vores rådgivningscenter. Her arbejder vi tæt på byen, tæt på kunderne og tæt på hinanden.

Vi leder efter en finansiel rådgiver, der vil tage næste (eller måske første store) skridt i karrieren og som trives med frihed, ansvar og en hverdag i højt tempo.

Det får du hos os

I RC Frederiksberg bliver du en del af et rådgivningsteam, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Hos os får du:

  • Din egen kundeportefølje med både bolig- og investeringskunder
  • En hverdag med kundemøder, onboarding og relationer, der bygger på tillid
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og tage mere ansvar i takt med, at du er klar
  • Indflydelse på samarbejdet med eksterne partnere – hvis det er noget, der tænder dig
  • Et team, hvor vi bakker hinanden op, deler viden og griner sammen i hverdagen

Vi har høj kundetilfredshed, og det mærkes – både i dialogen med kunderne og i stemningen på kontoret.

Hvem bliver dine kolleger?

Afdelingen består af 9 medarbejdere (én er på barsel), så du bliver vores tiende kollega.
Vi er forskellige, men fælles for os er, at vi:

  • Hjælper hinanden
  • Er ambitiøse på både egne og fælles vegne
  • Prioriterer et arbejdsliv, hvor det også skal være rart at møde ind

Hvem er du?

Du behøver ikke have 20 års erfaring – men du har lyst til at lære, tage ansvar og gøre en forskel.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en finansiel uddannelse – eller er ejendomsmægler med rådgiverdrømme
  • Har min. 2 års erfaring fra bank eller lignende
  • Er nysgerrig, proaktiv og relationsstærk
  • Trives med kundekontakt og kan lide at se konkrete resultater af dit arbejde
  • Har lyst til at være en del af et team – ikke bare passe dit eget skrivebord

Klar til næste skridt?

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning.
Upload blot dit CV – og skriv gerne et par linjer om din motivation direkte i CV’et, hvis du har lyst.

Vi ønsker kolleger med forskellige baggrunde, og du er velkommen til at søge uanset alder, kønsidentitet, oprindelse eller handicap. Billede er ikke nødvendigt.

Spørgsmål?
Kontakt filialdirektør Ferhat Øzcan på tlf. 38 21 71 10 eller mail Ferh@lsb.dk.

Vi holder samtaler løbende – så søg hellere i dag end i morgen.
Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

18-03-2026

Tiltrædelse:

snarest

Arbejdssted:

Frederiksberg

Yderligere oplysninger fås hos:

Ferhat Øzcan

Telefon: +45 38217110

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Gammel Kongevej 121 1850 Frederiksberg C

Se placering: