Risikoanalytiker til Lån & Spar
Risikoanalytiker til IRB & Analyse
Er du fascineret af store datamængder, analyser og risikomodeller? Ønsker du samtidig at styrke dine faglige kompetencer og få dybere indsigt i kreditrisiko og bankverdenen? Så er stillingen som risikoanalytiker hos Lån & Spar Bank måske det perfekte match for dig!
Hvorfor søge jobbet hos os?
Hos Lån & Spar Bank får du:
- Bred berøringsflade i banken: Et stærkt samarbejde med andre afdelinger i banken for at forstå, hvordan de genererer data og anvender vores modeller.
- Faglig udvikling: Du arbejder med avancerede analyser og IRB-modeller, der er essentielle for bankens kreditrisikostyring og kapitalopgørelse.
- Ansvar fra dag ét: Dine analyser vil have direkte indflydelse på bankens strategiske beslutninger, og du vil bidrage til vigtige projekter omkring nye lovkrav.
- Et stærkt samarbejdsmiljø: Du bliver en del af en mindre afdeling med tæt samarbejde og åben dialog, hvor dine idéer og bidrag bliver værdsat.
Dine opgaver:
Du vil arbejde med:
- Udvikling, vedligehold og rapportering af IRB-modeller
- Opbygning af datagrundlag til modeller og analyser
- Udarbejdelse af model- og datadokumentation
- Analyse af modellernes effekt på kapitalopgørelser og kreditrisiko
- Fortolkning af lovgivning fra EBA/EU og Finanstilsynet
Om dig:
Vi søger dig med:
- Et par års erfaring fra en lignende stilling med modelarbejde på store datamængder.
- En relevant videregående uddannelse (fx cand.polit., cand.scient.oecon., cand.merc.(mat.))
- Erfaring eller interesse for dataanalyse og programmering (primært SAS, delvist Power BI, alternativt R, SQL, Python)
- Skarp kommunikation i skrift og tale med en analytisk tilgang til opgaverne
- Potentielt erfaring fra sektoren og kendskab til IRB-modellerne PD, LGD og CF
Vi tilbyder dig en spændende mulighed for at videreudvikle din karriere som risikoanalytiker, samtidig med at du arbejder i en afdeling med høj faglighed og en god samarbejdskultur.
Kan du se dig selv hos os?
Så send dit CV allerede i dag. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV'et. Du behøver ikke at vedlægge et billede af dig selv.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Gotfred Rasmussen Analyse- og IRB Chef på mail: cgr@lsb.dk eller tlf.: 33 78 23 36
Vi holder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
30-04-2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
København
Yderligere oplysninger fås hos:
Claus Gotfred Rasmussen, Analyse- og IRB-chef
Telefon: +45 33 78 23 36
Hjemmeside:
https://lsb.dkKontoradresse:
Højbro Plads 9-11 1200 København K