Finansiel rådgiver til Lån & Spar
Finansiel rådgiver til Lån & Spar på Frederiksberg
Vil du have ansvar, kunder og kolleger, der løfter hinanden – og dig?
På Gl. Kongevej – lige i hjertet af Frederiksberg – ligger vores rådgivningscenter. Her arbejder vi tæt på byen, tæt på kunderne og tæt på hinanden.
Vi leder efter en finansiel rådgiver, der er klar til at tage det næste (eller måske første store) skridt i karrieren.
Om os
I RC Frederiksberg bliver du en del af et rådgivningsteam, hvor faglighed, arbejdsglæde og kollegial støtte går hånd i hånd.
Hos os får du:
- Din egen kundeportefølje med både bolig- og investeringskunder
- En hverdag med kundemøder, onboarding og relationer, der bygger på tillid
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og tage mere ansvar, når du er klar
- Indflydelse på samarbejdet med eksterne partnere, hvis det motiverer dig
- Et team, hvor vi løfter hinanden, deler viden og har det sjovt sammen i hverdagen
Vi har høj kundetilfredshed, og det mærkes – både i dialogen med kunderne og i den gode stemning på kontoret.
Hvem bliver dine kolleger?
Afdelingen består af ni medarbejdere (én er på barsel), så du bliver vores tiende kollega.
Vi er forskellige, men fælles for os er, at vi:
- Dyrker hjælpsomhed og støtter hinanden
- Er ambitiøse – både på egne og fælles vegne
- Prioriterer en arbejdsdag, hvor det føles godt at møde ind
Hvem er du?
Du behøver ikke have 20 års erfaring – men du har lyst til at udvikle dig, tage ansvar og være med til at gøre en forskel.
Vi forestiller os, at du:
- Har en finansiel uddannelse – eller er ejendomsmægler med rådgiverdrømme
- Har min. 2 års erfaring fra bank eller en lignende rolle
- Er nysgerrig, proaktiv og stærk til at skabe relationer
- Trives med kundekontakt og nyder at se resultaterne af dit arbejde
- Har lyst til at være en del af et team – og ikke kun passe dit eget skrivebord
Klar til næste skridt?
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning.
Upload blot dit CV – og skriv gerne et par linjer om din motivation direkte i CV’et, hvis du har lyst.
Vi ønsker kolleger med forskellige baggrunde, og du er velkommen til at søge uanset alder, kønsidentitet, oprindelse eller handicap. Billede er ikke nødvendigt.
Spørgsmål?
Kontakt filialdirektør Ferhat Øzcan på tlf. 38 21 71 10 eller mail Ferh@lsb.dk .
Vi holder samtaler løbende – så søg hellere i dag end i morgen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Finansiel rådgivning
Ansøgningsfrist:
01-05-2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Frederiksberg
Yderligere oplysninger fås hos:
Ferhat Øzcan
Telefon: +45 38217110
Hjemmeside:
https://lsb.dkKontoradresse:
Gammel Kongevej 121 1850 Frederiksberg C