Finansiel rådgiver
Finansiel rådgiver til Lån & Spar på Vesterbro
Her får du faglighed, fællesskab og fremdrift – midt i København
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere, et sted, hvor du både bliver fagligt udfordret og mødt med et unikt kollegialt fællesskab?
Lån & Spar søger en ambitiøs og handlekraftig finansiel rådgiver til vores rådgivningscenter på Vesterbro. En der brænder for at skabe reel værdi for kunderne, og som samtidig sætter pris på en arbejdsdag med højt humør, gode grin og plads til udvikling.
Som rådgiver hos os får du din egen portefølje med en spændende og loyal kundebase, og du rådgiver bredt inden for bolig, pension, investering og forsikring. Samtidig vil du også få mulighed for at tiltrække nye kunder gennem leads fra vores faglige organisationer, som er en del af bankens ejerkreds.
Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling, mens du fokuserer på at give kunderne rådgivning i verdensklasse!
Derfor skal du søge stillingen
Hos os får du langt mere end en rådgiverstilling, du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor både mennesker og resultater tæller:
- Et stærkt team af 15 dygtige rådgivere med højt engagement og godt fællesskab
- En central beliggenhed på Vesterbro (lige overfor Hovedbanegården) og frokostordning
- En portefølje med solide, loyale kunder og mulighed for at forme din rolle
- Fokus på din faglige frihed og personlige udvikling
- En kultur med ægte sammenhold, og et miljø, hvor det er sjovt at være på arbejde
“Hos os får du mere end et job – du får en hverdag fyldt med udvikling, grin og en stærk holdånd!” – Andreas Lindahl, filialdirektør
Dine opgaver
Som rådgiver på Vesterbro bliver du ansvarlig for at:
- Skabe værdi gennem helhedsrådgivning, der gør en forskel for kundernes økonomi
- Bygge og vedligeholde langvarige relationer med dine kunder og sikre den gode kundeoplevelse hver gang
- Bidrage til afdelingens vækst og samarbejdskultur gennem sparring, stærke relationer og resultater
- Rådgive primært inden for boligfinansiering, og dertil en mindre grad af pension og investering, som vi klæder dig på til løbende
Hvem er du?
Du er en fagligt stærk og relationsdrevet rådgiver, der både har fagligheden og personligheden på plads. Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse og 2-3 års erfaring fra branchen
- Er nysgerrig, proaktiv og tager ansvar, for både kunder og kolleger
- Elsker at gå forrest, tage ansvar og sætter høje standarder for dit arbejde
- Brænder for at levere resultater og trives i en tempofyldt hverdag med ambitiøse mål
Hvad gør os anderledes?
Lån & Spar er ikke som alle andre banker. Vi er noget helt særligt, ikke mindst på grund af vores helt særlige rådgivere. Her får du:
- En arbejdsplads med fokus på både faglighed og fællesskab
- Gode muligheder for karriereudvikling i en bank med vokseværk
- En hverdag, hvor du kan gøre en reel forskel, både for kunderne og dig selv
Kan du se dig selv hos os?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation I CV’et.
Vi ønsker kollegaer med forskellig baggrund, så uanset alder, kønsidentitet, oprindelse, handicap eller noget helt fjerde, er du velkommen til at søge stillingen. Og du behøver ikke vedlægge billede af dig selv.
Har du spørgsmål? Så kontakt filialens souschef, Karina Kristoffersen, på tlf. 3378 2214 eller mail: kakr@lsb.dk. Vi holder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Finansiel rådgivning
Ansøgningsfrist:
05-01-2026
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Karina Kristoffersen
Telefon: +45 33 78 22 14
Hjemmeside:
https://lsb.dkKontoradresse:
Reventlowsgade 12 1651 København V