Kreditcontroller
Kreditcontroller til Kreditrisikostyring
Ser du en spændende udfordring i at arbejde med opfølgning af kreditudøvelsen og være med til at sikre at kreditkulturen afspejler bankens værdier? Og brænder du for kreditcontrolling, så har vi en spændende mulighed for dig! Vi søger en specialist, der kan indgå i enheden ”Kreditrisikostyring”, og som vil være med til at løfte og forme kreditcontrollingen i Lån & Spar Bank.
Arbejdsopgaver og ansvar
I denne stilling får du mulighed for at arbejde med controlling af bevillinger der foretages i bankens rådgivningscentre. Du bliver den drivende kraft i den praktiske gennemførelse af den løbende controlling, ligesom du også varetager rapporteringen af resultaterne til blandt andet rådgivningscentrene og bankens Kreditudvalg. Derudover er det planlagt at yderligere kreditkontrolopgaver skal placeres i Kreditrisikostyring, som du også vil komme til at arbejde med. Din tid kommer hovedsageligt til at gå med kontrol af bevillinger, men du får også mulighed for at medvirke til effektivisering og automatisering af kontroller, samt til udviklingen af bankens samlede kontrolsetup på kreditområdet.
Enheden Kreditrisikostyring fokuserer på controlling, udvikling, implementering og optimering af bankens kreditprocesser samt sikre compliance med gældende og kommende lovgivning. Du vil få et bredt arbejdsfelt og berøring med mange af bankens afdelinger, herunder særligt bankens rådgivningscentre.
Vi tilbyder et spændende job med stort ansvar og mulighed for at sætte dit præg på bankens kreditrisikostyring, og du bliver en central figur i gennemførelse, rapportering og videreudvikling af bankens kreditcontrolling.
Hvem er du?
Vi søger en kandidat med baggrund i den finansielle sektor og gerne med erfaring fra et lignende job.
Dine faglige kvalifikationer skal inkludere:
- Gode kreditfaglige egenskaber
- Stærk forretningssans og analytiske evner
- Evne til at tage ansvar for opgaver og processer
- Erfaring med design og optimering af kreditkontroller
- God regulatorisk forståelse samt indsigt i relevant lovgivning og evnen til følge op på om bankens bevillinger er compliant hermed.
Personlige egenskaber
- Struktureret og i stand til at bevare overblikket
- Positiv af natur
- En stærk kommunikator der behersker dansk på skrift og i tale
- God til at samarbejde
Om afdelingen
Du bliver en del af Kreditområdet, som i dag tæller 17 engagerede kolleger. Kreditområdet har ansvar for bankens kreditgivning i både Danmark og Sverige, samt for overtræksbehandling og gældsinddrivelse. Vi værner om en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og gode relationer. Medarbejdertilfredshed er et af vores vigtigste mål, og vi arbejder aktivt på at opretholde det gode arbejdsmiljø.
Hvorfor vælge os?
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på en nyere enhed og arbejde med centrale controllingopgaver i tæt samarbejde med bankens forskellige afdelinger. Du vil opleve en stor grad af frihed og ansvar.
Kan du se dig selv hos os?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, vil vi glæde os til at modtage dit CV. Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning, men er velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i dit CV.
Vi afholder samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Ønsket tiltrædelsesdato: 1. november 2026.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Kreditrisikostyring, Adrian Ib Perslow, på telefon 2222 2081, eller på mail adip@lsb.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Kredit
Ansøgningsfrist:
31-08-2026
Tiltrædelse:
01-11-2026
Arbejdssted:
København
Yderligere oplysninger fås hos:
Adrian Ib Perslow
Telefon: +45 33 78 27 01
Hjemmeside:
http://https://lsb.dkKontoradresse:
Højbro Plads 9-11 1200 København K