Seniorspecialist til Depot og Udland
Seniorspecialist til Depot og Udlandsafdelingen i Lån & Spar Bank
Vi søger en dygtig og analytisk driftsprofil til at styrke vores team og tage ansvar for udviklingen af bankens depotselskabsfunktion og verificering af bankens skatteindberetning på depotområdet.
Som ansvarlig specialist i afdelingen bliver du en central medarbejder i arbejdet med at overvåge, analysere og optimere bankens skatteindberetning samt videreudvikle vores depotselskabsfunktion.
Du får ansvar for at udvikle processer og forretningsgange, der sikrer en effektiv og stabil håndtering af bankens myndighedsrapportering i tæt samarbejde med de øvrige teams i afdelingen.
Om stillingen
Dine primære opgaver være:
- Kvalitetssikring af samarbejdet med partnere som depotbanker, datacentral, sektorfora, administrationsselskaber og Skat
- Kvalitetssikring af bankens skatteindberetning på depotkunder, herunder sikring af at der bliver indberettet med korrekte skattesatser og foretages skattekorrektioner hvis nødvendigt.
- Desuden skal der ske opfølgning og implementering af ny lovgivning på området.
- Sikring af overholdelse af lovgivningen, herunder UCITS-reguleringen og overvågning af pengestrømme
- Arbejde med FATCA/CRS, skat forbundet med værdipapirer, tilbagesøgning af udbytteskat og bankens rolle som ”Qualified Intermediary” (QI) i det amerikanske marked
- Tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat for danske investerings- og kapitalforeninger
- Oprettelse af nye investerings- og kapitalforeninger
- Dokumentation samt reduktion af operationelle risici ved udarbejdelse og vedligeholdelse af processer, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser
Om os
Du bliver en del af Depot og Udland - en afdeling der består af 23 kollegaer, der er opdelt i fire teams med hvert deres ansvarsområde.
Afdelingen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hjælpsomhed og en humoristisk tone, der skaber en stærk kultur og godt fællesskab. Hos Lån & Spar har du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
Vi holder til på Vesterbro (lige overfor Hovedbanegården), hvor vi deler kontorbygning og faciliteter, kantine m.v. med flere af bankens andre supportfunktioner.
Faglig profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for den finansielle sektor eller anden relevant mellemlang uddannelse
- Har kompetencer og erfaring fra en lignende stilling i et pengeinstitut eller anden finansiel virksomhed
- Har en analytisk tilgang og trives med at finde løsninger og dykke ned i komplekse problemstillinger
- Evner og har lyst til at skabe gode kundeoplevelser
- Gode engelskkundskaber i skrift og tale
Erfaring med NBS (SDC)-programmer er en fordel, men vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Er en holdspiller med gode samarbejdsevner
- Har lyst til at indgå i et fagligt og socialt fællesskab i teamet
- Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
- Er detaljeorienteret og struktureret
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar for at løse opgaver proaktivt
Vil du udfordres og være en del af et stærkt fællesskab?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning - blot uploade dit CV. Hvis du har lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et.
Vi holder løbende samtaler så skriv gerne allerede i dag.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle - uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handicap - til at søge stillingen. Billeder i ansøgningen er ikke nødvendige.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef for Depot og Udland, Allan Ilm, på e-mail: alil@lsb.dk eller telefon: 29428215.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Kontrakt
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Support
Ansøgningsfrist:
30-06-2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Købnehavn V
Yderligere oplysninger fås hos:
Allan Ilm
Telefon: +45 33 78 21 03
Hjemmeside:
http://lsb.dkKontoradresse:
Reventlowsgade 12 1651 København V