Kundekonsulent til Kundeservice
Vil du være med til at levere de bedste kundeoplevelser? Og synes du, at det er sjovt at tale med mange forskellige mennesker i telefonen hver dag, hvor du hjælper med alt fra tekniske problemer til god kompetent rådgivning? Så er stillingen som kundekonsulent hos Lån & Spar det rette for dig!
Om jobbet
Kundeservice er kundernes første møde med banken både telefonisk og elektronisk.
Vi tager imod kundehenvendelser angående netbank, mobilbank, betalingskort m.m. Herudover varetager vi generelle bankrelaterede forespørgsler fra både nye og eksisterende kunder.
Du får til opgave at give kunderne en personlig oplevelse, når de kontakter banken samt levere et højt serviceniveau med kundepleje i fokus.
Du kommer til at håndtere en stor del af kundehenvendelserne selv fra start til slut. Andre gange vil du guide kunden videre til et rådgivningscenter eller formidle et møde mellem en rådgiver og kunden.
Kundeservice - en afdeling med højt tempo og godt humør
I Kundeservice er vi et team på ca. 35 motiverede kundekonsulenter, tre teamledere samt afdelingschefen, som alle er klar til at byde dig velkommen til en sjov og udfordrende hverdag, hvor tempoet er højt.
”Arbejdsdagen hos kundeservice starter med en god energi allerede fra morgenstunden, hvor man altid bliver mødt med et smil fra sine kollegaer. Vi har helt klare og faste mål, og vi er gode til at løfte i flok, så vi kommer i mål som et team, hvilket giver et fantastisk sammenhold," - fortæller kundekonsulent Stine Andersen.
Hvem er du?
- Du brænder for at give kunden en oplevelse ud over det forventede ved hver eneste henvendelse
- Du ser potentialet i alle henvendelser og spørger ind til kundens behov hver gang. Derudover er du serviceminded, og det falder dig naturligt at tale med kunder
- Du motiveres af klare mål i hverdagen og trives med, at din performance er synlig og gennemskuelig. Derudover tager du ansvar for at nå de fælles mål og bidrager med en positiv stemning til teamet
- Du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt, og du kan formidle tekniske informationer til kunderne
- Du har flair for IT, og du er i stand til at sætte dig ind i nye systemer, processer og arbejdsgange
- Du kan indgå i et travlt og til tider hektisk miljø - og holde hovedet koldt i travle perioder
Det er ikke et krav at have en bankuddannelse.
Kan du se dig selv hos os?
Så send dit CV allerede i dag og senest d. 5. april 2026. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et. Det er ikke nødvendigt at vedlægge et billede af dig selv.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen.
Vi forventer opstart senest d. 1. juni 2026.
Har du spørgsmål? Så kontakt teamleder Christian Arendrup på tlf.: 3378 1527 eller mail: char@lsb.dk
Vi holder samtaler løbende – så søg hellere i dag end i morgen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Kundeservice
Ansøgningsfrist:
05-04-2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
København
Yderligere oplysninger fås hos:
Christian Arendrup
Telefon: +45 33 78 15 27
Hjemmeside:
http://lsb.dkKontoradresse:
Digevej 114 2300 København S