Senior Specialist til Fondsafvikling
Senior Specialist til Fondsafvikling
Er du en struktureret og nysgerrig problemløser med et godt humør?
Brænder du for at fordybe dig i detaljer og finde de rette løsninger? Så er stillingen som Senior Specialist hos Lån & Spar måske noget for dig! Vi søger nemlig en Senior Specialist – gerne med erfaring inden for fondsafvikling.
I rollen som Senior Specialist vil du opleve en spændende kombination af driftsopgaver og projekter inden for fonds. Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Afvikling af værdipapirer
- Håndtering af Corporate Actions
- Løsning af afdelingens diverse fondsopgaver
- Afstemning af depoter og konti
- Opgaver i forbindelse med vores udstederfunktion for investeringsforeninger
- Deltagelse i projektarbejde vedrørende systemændringer og sektorkrav
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Er en holdspiller med stærke samarbejdsevner
- Har en skarp sans for at spotte muligheder for automatisering
- Er en problemløser, der trives med komplekse udfordringer og detaljer
- Er nysgerrig, forandringsparat og opsøgende efter ny viden
- Har erfaring fra back office inden for fonds i et pengeinstitut (gerne et par år)
- Er uddannet inden for den finansielle sektor eller har en anden relevant faglig baggrund
- Har kendskab til NBS-systemer (er en fordel, men ikke et krav)
Hos os vil du arbejde med en bred vifte af opgaver – fra fondsafvikling til projektarbejde – i et spændende og inspirerende miljø, hvor du kan udvikle både dine tekniske og menneskelige kompetencer.
Om afdelingen
Du bliver en del af et stærkt fagligt team bestående af 18 engagerede kolleger, der altid er klar til at sparre og hjælpe hinanden. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, hjælpsomhed og en god portion humor. Her er plads til både professionelle udfordringer, sociale fællesskaber og et godt grin.
Kan du se dig selv hos os?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi beder blot om dit CV. Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et. Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Vi værdsætter diversitet og opfordrer alle – uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handicap – til at søge stillingen. Vi forventer heller ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Souschef Linda Henriksen på lilh@lsb.dk eller telefon 3378 2113.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Kapitalforvaltning
Ansøgningsfrist:
15-12-2025
Tiltrædelse:
snarest
Arbejdssted:
København
Yderligere oplysninger fås hos:
Linda Lilleøre Henriksen
Telefon: +45 3378 2113
Hjemmeside:
http://lsb.dkKontoradresse:
Reventlowsgade 12 1651 København V