Lån & Spar Bank

Senior Specialist til Lån & Spar Depotafdelingen

Senior Specialist til Lån & Spar Depotafdelingen

Nyoprettet stilling som Senior Specialist indenfor Skat relateret til værdipapirer, Fatca/CRS, tilbagesøgning af udbytteskat og QI i Depot og Udlandsafdelingen i Lån & Spar Bank.

Brænder du for implementering og fordybelse? Er du en struktureret og nysgerrig problemløser med godt humør? Så er stillingen som Senior Specialist hos Lån & Spar Bank noget for dig!

I rollen som Senior Specialist vil du opleve en kombination af drift og optimering af bankens processer. Du vil få stor mulighed for at forme din egen stilling i tæt dialog med din leder samt kollegaerne i afdelingen. Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Holde sig ajour på lovgivningen indenfor FATCA/CRS, skat relateret til værdipapirer, tilbagesøgning af udbytteskat og QI
  • Vedligeholde bankens forretningsgange og arbejdsbeskrivelser indenfor de nævnte områder
  • Støtte kollegaerne i organisationen med håndtering af opgaver forbundet med de nævnte områder
  • Foretage tilbagesøgning af udbytteskat i Udlandet
  • Løbende identificere og indberette uidentificerede kunder til skat
  • Løse opgaver relateret til bankens rolle som US Qualified Intermedia (QI)
  • Kontakt til relevante myndigheder

Om afdelingen: Du bliver en del af et stærkt fagligt team bestående af 17 kollegaer, der altid er klar til at sparre og hjælpe hinanden. Vores afdeling er kendetegnet ved høj faglighed, hjælpsomhed og god humor. Her er der plads til både professionelle udfordringer, sociale fællesskaber og et godt grin.

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der er:

  • Faglig stærk indenfor et eller flere af områderne: Fatca/CRS, Skat relateret til værdipapirer, tilbagesøgning af udbytteskat eller QI
  • Relevant uddannelse f. eks HA Jur.
  • Erfaren fra en lignende stilling
  • Gerne kendskab til skat, eksempelvis via et job i skattestyrelsen 
  • Gerne kendskab til NBS (SDC) systempakke
  • En problemløser, der trives med at finde løsninger og dykke ned i komplekse problemstillinger
  • En holdspiller med gode samarbejdsevner
  • Kommunikation til involverede kunder i skrift og tale – både på dansk og engelsk
  • Kunne omsætte kompliceret stof til kundesprog

Kan du se dig selv hos os?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv. Opstart efter aftale.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Aamir Bashir, aaba@lsb.dk eller på telefon 60135277.

 Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Support

Ansøgningsfrist:

19-09-2025

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

Aamir Bashir

Mobil: +45 60135277

Hjemmeside:

http://lsb.dk

Kontoradresse:

Reventlowsgade 12 1651 København V

Se placering: