Lån & Spar Bank

Studentermedhjælper til Gældsservice i Lån & Spar

Studentermedhjælper til Gældsservice – gør en forskel for kunder i økonomiske udfordringer

Er du økonomiinteresseret og motiveres af at gøre en forskel for kunder i økonomisk modvind? Så er stillingen som studentermedhjælper i Gældsservice måske noget for dig.

Gældsservice er en del af Kreditområdet i Lån & Spar Bank. Som studentermedhjælper hos os får du praktisk erfaring og ansvar i en afdeling, hvor vi arbejder målrettet med at hjælpe kunder i økonomiske vanskeligheder. Dine primære opgaver vil være:

  • Overtræksbehandling af privatkunder
  • Sagsbehandling af kunder med økonomiske udfordringer
  • Intern controlling
  • Afvikling og analyse af robotbaserede processer
  • Besvarelse af mails of telefoniske henvendelser fra kunder

Du vil blive grundigt oplært i vores værktøjer, som bl.a. inkluderer Office-pakken, Lotus Notes, banksystemer, SAS samt tasterobotter.

Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen og tilpasset fleksibelt efter dit studie og dine eksamensperioder. 

Hvem er vi?
Kreditområdet (herunder Gældsservice) består af et stærkt fagligt team på 15 engagerede kolleger - herunder 6 kreditspecialister, 4 kreditmedarbejdere, 2 gruppeledere, souschefen og kreditdirektøren.

Vi er en åben og inkluderende afdeling, der værdsætter høj kvalitet og ordentlighed i vores arbejde. Hos os er der både plads til faglighed og til et godt grin i hverdagen.

Bliv en del af noget særligt
Lån & Spar er en personlig bank med fokus på den gode kundeoplevelse. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service. Vi adskiller os fra andre banker ved, at langt de fleste af vores kunder også er medlemmer af én af de mere end 60 foreninger og organisationer, der ejer banken.

Hos Lån & Spar får du en dynamisk hverdag i en sektor i konstant udvikling. Hos os er ingen dage helt ens, og der er mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Hvem er du?
Du er i gang med - eller har for nyligt afsluttet - en relevant videregående uddannelse, fx professionsbachelor i finans eller bachelor i erhvervsøkonomi/matematik.

Du er nysgerrig på økonomisk rådgivning, ansvarsbevidst og har lyst til at lære, hvordan vi som bank bedst hjælper kunder, der oplever økonomiske udfordringer. Du møder kunder og kolleger med en positiv og imødekommende tilgang.

Kan du se dig selv hos os?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et.

Vi ønsker kollegaer med forskellig baggrund, så uanset alder, kønsidentitet, oprindelse, handicap eller noget helt fjerde, er du velkommen til at søge stillingen. Og du behøver ikke vedlægge billede af dig selv.

Har du spørgsmål? Så kontakt vores gruppeleder, Morten Ibsen Jensen, på 27 74 20 53 eller mail moij@lsb.dk. Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet den rette kandidat, fjerner vi stillingsopslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Kredit

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

Morten Jensen

Telefon: +45 27 74 20 53

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Højbro Plads 9-11 1200 København K

Se placering: