
Brand Manager til Lån & Spar
Kreativ og strategisk Brand Manager søges til Lån & Spar Bank
Vil du være med til at styrke og videreudvikle et stærkt brand i en værdidrevet bank med fokus på fællesskab og tillid?
Hos Lån & Spar leder vi efter en passioneret og strategisk Brand Manager med AD-baggrund, der kan løfte vores brand til nye højder. Med din erfaring og dit engagement vil du være med til at skabe inspirerende kampagner og kommunikation, der virker sammenhængende og sætter kunden i centrum – på tværs af kanaler.
Om rollen
Som Brand Manager får du ansvar for at udvikle og eksekvere vores brandstrategi, skabe meningsfulde kundeoplevelser og sikre, at vores visuelle identitet og brandfortælling forankres på tværs af organisationen.
Dine nøgleopgaver og ansvarsområder:
- Udvikle og vedligeholde en stærk brandstrategi og sikre CVI-konsistens på tværs af alle kanaler.
- Sørge for, at vores brandudtryk er konsistent blandt alle, kundevendte materialer, herunder sikre en visuel linje i vores filialer, der harmonerer med brandets DNA.
- Sikre tydelig co-branding i samarbejde med de mange fagforeninger, der ejer banken.
- Designe og producere markedsføringsmateriale og kampagner – både til online og offline brug.
- Skabe og lede udviklingen af kampagnekoncepter, der er forankret i data og kundeindsigter.
- Produktion og opdatering af PowerPoints og præsentationer, som bruges både internt og eksternt.
- Samarbejde med både interne afdelinger og eksterne bureauer om alt fra kampagneudvikling og medieudvikling til grafiske retningslinjer.
Hvem er vi?
Lån & Spar er en bank med dybe rødder i fagforeninger og fællesskaber. Vi har en stærk ambition om at gøre en forskel for både vores kunder og os selv. Vores kultur bygger på ordentlighed, høj faglighed og en naturlig nysgerrighed, der driver os fremad. Hos os bliver du en del af et dynamisk og engageret marketingteam, hvor arbejdsglæde, tæt samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Vi er et hold på otte dedikerede kolleger, der alle arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger!
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har 5-10 års erfaring som AD’er fra bureau og/eller kundeside – erfaring fra den finansielle sektor er et plus, men ikke et krav.
- Er superbruger i Adobe CC og Figma.
- Tænker helhedsorienteret og kan kombinere strategisk overblik med kreativ eksekvering.
- Er stærk i storytelling og kan omsætte komplekse budskaber til nærværende og relevant kommunikation.
- Har erfaring med at planlægge kampagner, bygge partnerskaber og skabe sammenhængende kunderejser.
- Har erfaring med udvikling af eventmaterialer og eventstande.
- Trives med en alsidig hverdag, hvor du løser både strategiske og praktiske opgaver.
- Er en ægte teamplayer, der bidrager til et stærkt samarbejde og en god holdånd.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig senest d. 3. august, hvor vi har ansøgningsfrist. Vi holder samtaler løbende, og forventer at besætte stillingen med opstart d. 1. oktober.
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et.
Vi ønsker kollegaer med forskellig baggrund, så uanset alder, kønsidentitet, oprindelse, handicap eller noget helt fjerde, er du velkommen til at søge stillingen. Og du behøver ikke vedlægge billede af dig selv.
Har du spørgsmål? Så kontakt vores Marketingdirektør, Mette Møller Jensen, på tlf. 33 78 21 01 eller mail mmje@lsb.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Marketing
Ansøgningsfrist:
03-08-2025
Tiltrædelse:
01-10-2025
Arbejdssted:
København
Yderligere oplysninger fås hos:
Mette Møller Jensen, Marketing & digital kommunikationschef
Telefon: +45 33 78 21 01
Mobil: +45 51 51 88 65
Hjemmeside:
https://lsb.dkKontoradresse:
Højbro Plads 9-11 1200 København K