Lån & Spar Bank

Finansiel Rådgiver til Lån & Spar

Finansiel Rådgiver til Lån & Spar i Valby

Vil du være en del af et stærkt team og samtidig gøre en forskel for dine kunder?
Hos Lån & Spar Bank får du mere end bare et job – du bliver en del af et engageret lokalt team, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd. Vi er ni dedikerede kolleger, der hjælper hinanden, griner sammen og arbejder målrettet for at skabe værdi for vores kunder og levere den bedste rådgivning – hver dag.

Din hverdag som rådgiver i Valby
Som rådgiver hos os får du ansvaret for din egen kundeportefølje og arbejder med helhedsorienteret rådgivning inden for bolig, pension, investering og daglig økonomi.

Din rolle indebærer, at du:

  • Udvikler og plejer relationer til dine kunder samt skaber nye
  • Samarbejder tæt med kolleger og specialister for at finde de bedste løsninger
  • Bidrager til vores fælles succes og det gode teamarbejde

Kort sagt: Du får en alsidig hverdag med frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit præg på både jobbet og kundernes oplevelse.


Det får du hos os
Vi tilbyder dig:

  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og en positiv energi
  • Attraktive personaleforhold og fleksibilitet i hverdagen
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hepper på hinanden og har det sjovt
  • En afdeling med stort potentiale og ambitioner om udvikling

Er det dig?
Har du erfaring fra den finansielle sektor, måske som rådgiver, ejendomsmægler eller forsikringsrådgiver eller lignende, og brænder du for at sætte kunden i centrum? Så kan du meget vel være den, vi leder efter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en finansiel uddannelse (fx finansøkonom, finansbachelor eller HD)
  • Har flair for helhedsrådgivning og evner at opbygge langvarige kunderelationer
  • Er nysgerrig, struktureret og selvkørende
  • Motiveres af at skabe værdi for både kunder og kolleger

Om Rådgivningscenter Valby
Vi er en mellemstor afdeling, der kombinerer høj faglighed med en jordnær tone. Vi kender både vores kunder og lokalområde godt og er passionerede omkring at skabe de bedste løsninger for dem.Hos os finder du altid en hjælpende hånd, værdifuld sparring og en ægte holdånd. Vi tror på, at vi når længst, når vi løfter i flok.

Lyder det som noget for dig?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation i CV’et.

Vi ønsker kollegaer med forskellig baggrund, så uanset alder, kønsidentitet, oprindelse, handicap eller noget helt fjerde, er du velkommen til at søge stillingen. Og du behøver ikke vedlægge billede af dig selv.

Har du spørgsmål? Så kontakt vores filialdirektør, Christian Diamant Skovgaard, på tlf. 36 18 81 10 eller mail cds@lsb.dk. Vi holder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Finansiel rådgivning

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

Valby

Yderligere oplysninger fås hos:

Christian Diamant Skovgaard

Mobil: +45 60629012

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Valby Langgade 31 2500 Valby

Se placering: