
Souschef til Lån & Spar i Glostrup
Souschef til Lån & Spar
Er du klar til næste skridt i din karriere, og kunne du tænke dig at kombinere din erfaring som rådgiver med ledelsesansvar - og være med til at præge hverdagen i et stærkt team? Så læs med her!
Vi søger lige nu en souschef til vores rådgivningscenter i Glostrup. Her får du en nøglerolle i afdelingens udvikling, med både mulighed for at bringe dine faglige styrker i spil og udvikle dine lederevner i tæt samarbejde med resten af teamet.
Hvad går jobbet ud på?
Som souschef får du en central rolle i vores hverdag og i den fortsatte udvikling af vores rådgivningscenter i Glostrup. Du bliver ikke bare en del af holdet, du bliver en vigtig drivkraft i den daglige drift, medarbejderudviklingen og i at sikre, at vi fortsat leverer helhedsrådgivning af høj kvalitet til vores kunder.
Dine hovedopgaver vil bl.a. være:
- Personaleledelse i tæt samspil med filialdirektøren
- Daglig sparring og udvikling af medarbejderne
- Planlægning af afdelingens aktiviteter
- Sikre en effektiv og professionel drift
Kort sagt: Du får både ansvar, indflydelse og rig mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.
Hvad får du hos os?
Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor vi har fokus på både faglighed og fællesskab. Vi er syv kolleger, der arbejder i et højt tempo, men med godt humør og stor respekt for hinanden. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i en kultur med ansvarlighed, sammenhold og en fælles lyst til at lykkes, både for vores kunder og for hinanden. Her er højt til loftet, en uformel tone og plads til både faglig udvikling og gode grin. Hos os hjælper vi hinanden, fordi vi vil – og fordi det skaber den bedste arbejdsplads og kundeoplevelser i verdensklasse!
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er en faglig stærk finansiel rådgiver, der måske sidder med en spirende leder i maven
- Har erfaring med rådgivning af privatkunder i den finansielle sektor
- Måske har en lederuddannelse (ikke et krav)
Som person er du handlekraftig og trives med at tage beslutninger. Du er god til at opbygge relationer, og du formår at motivere både dig selv og dem omkring dig.
Lyder det som noget for dig?
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning – vi vil blot bede dig uploade dit CV. Har du lyst, er du velkommen til at skrive et par linjer om din motivation I CV’et.
Vi ønsker kollegaer med forskellig baggrund, så uanset alder, kønsidentitet, oprindelse, handicap eller noget helt fjerde, er du velkommen til at søge stillingen. Og du behøver ikke vedlægge billede af dig selv.
Har du spørgsmål? Så kontakt vores filialdirektør, Tina Wissing, på tlf. 4325 2510 eller mail tiw@lsb.dk. Vi holder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Souschef
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Glostrup
Yderligere oplysninger fås hos:
Tina Wissing
Telefon: +45 43252510
Hjemmeside:
https://lsb.dkKontoradresse:
Hovedvejen 108 2600 Glostrup