Lån & Spar Bank

Finansbachelor-/finansøkonom-praktik i Rådgivningscenter Østerbro

Finansbachelor-/finansøkonom-praktik i Rådgivningscenter Østerbro

Er du en proaktiv og energisk finansbachelor- eller finansøkonom-studerende, der er klar til at dykke ned i den finansielle sektor med et personligt touch? Har du mod på at tage ansvar for din egen udvikling og tør begå fejl? Så er dette praktikforløb hos Lån & Spar på Østerbro skræddersyet til dig!

Hos os får du ikke kun et praktikforløb – du får muligheden for en længere karrierevej. Mange af vores praktikanter starter som studentermedhjælpere, fortsætter i praktik, vender tilbage som studentermedhjælper og ender til sidst som finanstrainee. Hvis du brænder for den finansielle sektor og ønsker en karriere i banken, er dette en fantastisk mulighed for at tage de første skridt.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Afholde almindelige kundemøder med en rådgiver ved din side

  • Afholde møder med studiekunder alene

  • Deltage i studiemesser og andre events

  • Ringe på leads efter de første 2-3 uger

  • Hjælpe med at tage telefoner, besvare beskeder og tage imod kunder

Vores rådgivningscentre er kendt for deres gode humør og samarbejdsvillige atmosfære. Du vil blive en del af et team, der værdsætter både faglig udvikling og et godt grin i hverdagen. Vi arbejder sammen mod at opnå fremragende resultater, altid med kundens oplevelse i centrum. Det kræver derfor en passion for at skabe fremragende kundeoplevelser og stærke kunderelationer.

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en finansbachelor

  • Er nysgerrig, åben, tør begå fejl og tør spørge om hjælp

  • Er udadvendt, personlig og positiv

  • Har interesse for bankverdenen og den finansielle sektor generelt

Muligheder for din karriere

Hos Lån & Spar ser vi din praktikperiode som starten på noget større. Efter praktikken har du mulighed for at fortsætte som studentermedhjælper og derfra tage næste skridt mod at blive finanstrainee. Vi investerer i din udvikling og giver dig chancen for at opbygge en karriere i en bank, hvor vi vægter fællesskab, faglighed og kundeservice højt.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handicap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Praktikperiode: august 2025 – januar 2026 eller januar 2026 - marts 2026

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Praktik

Arbejdstid:

Praktik

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Praktikplads

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

01-08-2025 eller 01-01-2026

Arbejdssted:

Østerbro

Yderligere oplysninger fås hos:

Frederik Harris Holtorp Wørmer, filialdirektør

Telefon: +45 35471710

Mobil: +45 27742029

Nanna Jette Meulengracht, souschef

Mobil: +45 26717414

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Trianglen 4 2100 København Ø

Se placering: