Lån & Spar Bank A/S

Erhvervschef til Lån & Spar

Erhvervschef til Lån & Spar

Erhvervschef til en uformel bank med store ambitioner

Har du ledelsestalent, et skarpt blik for erhvervskunder og en lyst til at skabe gode kunde- og kollegaoplevelser? Kan du balancere mellem at være spillende træner og strategisk udvikler? Så er det her din chance!

 

Vi leder efter vores nye erhvervschef

Som vores nye erhvervschef bliver du en del af et dynamisk og engageret erhvervsteam, hvor vi spiller hinanden gode. Du får ansvaret for den daglige ledelse af 6 erhvervsrådgivere og 2 privatrådgivere, samtidig med at du er med til at udvikle erhvervsområdet og sikre, at vi når vores mål.

 

Hvad kommer du til at lave?

  • Daglig ledelse af et team af dygtige rådgivere
  • Tæt dialog med samarbejdspartnere og interessenter
  • Håndtering af projekter og udvikling af erhvervsområdet
  • Sætte retning, følge op og sikre høj kvalitet i vores leverancer
  • Være spillende træner og en inspirerende leder

 

Hvem er du?

Den optimale kandidat brænder for ledelse, erhvervskunder og udvikling og kan komme med forskellige baggrunde.

Du kan være:

  1. Erfaren leder med indblik i de liberale erhverv og et solidt kendskab til SDC og Kerne. Du trives i rollen som motiverende leder, er dygtig til kredit og skaber stærke relationer.
  2. En fagligt dygtig profil med ledelsestalent, som er klar til sit første lederjob. Du elsker at arbejde med mennesker, ser muligheder og får energi af at skabe gode forretninger.
  3. Leder for en privatafdeling, der ønsker at udvide sin horisont til erhvervskunder. Du er klar på en stejl læringskurve og har et skarpt blik for kredit og kommunikation.

Uanset din baggrund, så er du drevet af at skabe resultater og et godt arbejdsmiljø for dine kolleger og kunder, samtidig med at du nyder at være i en spændende og uforudsigelig hverdag.

 

Hvem er vi?

Erhvervsområdet består af 21 engagerede medarbejdere, der arbejder som et team og spiller hinanden gode. Vi har en uformel omgangstone og vægter arbejdsglæde og faglig stolthed højt. Vi værdsætter en god portion humor og et arbejdsmiljø, hvor vi gør en dyd ud af at skabe de bedste kundeoplevelser.

 

Hvorfor vælge os?

I Lån & Spar lægger vi vægt på nærvær, personlig udvikling og en tæt relation til vores kunder. Vi er en bank, hvor fællesskab og samarbejde er i højsædet, og hvor medarbejderne har stor frihed til at træffe beslutninger og gøre en forskel.

 

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Sejr Andreas Jensen på saj@lsb.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Finansiel rådgivning

Ansøgningsfrist:

hurtigst muligt

Tiltrædelse:

hurtigst muligt

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

Sejr Andreas Houlberg Jensen, erhvervsdirektør

Telefon: +45 33 78 23 78

Mobil: +45 27 74 20 68

Hjemmeside:

http://lsb.dk

Kontoradresse:

Højbro Plads 9-11 1200 København K

Se placering: