Lån & Spar Bank A/S

Senior Specialist til Lån & Spar

Senior Specialist til Lån & Spar

Er du en struktureret og nysgerrig problemløser med godt humør? Brænder du for at fordybe dig i detaljer og finde de rette løsninger? Så er stillingen som senior specialist hos Lån & Spar noget for dig!

I rollen som senior specialist vil du opleve en kombination af drift og projekter. Du vil få stor mulighed for faglig og personlig udvikling. Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Håndtering af afvikling af værdipapirer
  • Håndtering af corporate actions
  • Tilbagesøgning af udbytteskat i udlandet
  • Afstemninger af depoter og konti
  • Varetage opgaver i forbindelse med vores udstederfunktion for investeringsforeninger
  • Være opdateret omkring sektorlovkrav
  • Deltagelse i projekter

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der er:

  • En holdspiller med gode samarbejdsevner
  • Skarp til at spotte muligheder for automatisering
  • En problemløser, der trives med at finde løsninger og dykke ned i komplekse problemstillinger
  • Nysgerrig og forandringsparat som har lyst til at lære nyt og er selvopsøgende
  • Gerne erfaren med et par års baggrund fra back office i et pengeinstitut
  • Uddannet inden for den finansielle sektor eller har en anden relevant faglig uddannelse
  • Gerne kendskab til SDC systemer

Om afdelingen: Du bliver en del af et stærkt fagligt team bestående af 21 kollegaer, der altid er klar til at sparre og hjælpe hinanden. Vores afdeling er kendetegnet ved høj faglighed, hjælpsomhed og en god humor. Her er der plads til både professionelle udfordringer, sociale fællesskaber og et godt grin.

En del af noget særligt
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service. Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken.  Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.


Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi forventer opstart d. 01.02.25.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Aamir Bashir, aaba@lsb.dk eller på telefon 60135277.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Administration

Ansøgningsfrist:

12-02-2025

Tiltrædelse:

snarest muligt

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

Aamir Bashir

Mobil: +45 60135277

Hjemmeside:

http://lsb.dk

Kontoradresse:

Reventlowsgade 12 1651 København V

Se placering: