Lån & Spar Bank

Finansiel Rådgiver

Finansiel Rådgiver

Har du et højt drive og ønsker at være en del af en afdeling med stort vækstpotentiale? Motiveres du af at have din egen kundeportefølje og levere helhedsrådgivning i høj kvalitet? Så er stillingen som Finansiel Rådgiver hos Lån & Spar Bank i Søborg noget for dig.

Vi oplever stor kundetilgang, og vores kunder forventer rådgivning med kvalitet og en fremragende kundeoplevelse. Vi søger derfor en finansiel rådgiver, der kan imødekomme disse forventninger og bidrage til vores fortsatte vækst.

Vi tilbyder:

  • En spændende rolle med helhedsrådgivning for en solid kundeportefølje i et attraktivt område, hvor både bolig- og investeringskunder er i fokus.

  • En hverdag fyldt med kundemøder og løbende dialog med dine eksisterende kunder.

  • Mulighed for at tage ansvar for aftaler og dialog med eksterne samarbejdspartnere, herunder pleje og udvikling af disse relationer.

 Du bliver en del af en dynamisk afdeling, hvor vi har stor tillid til dine evner og giver dig plads til at tage ejerskab over dine opgaver. Vi går langt for at sikre den gode kundeoplevelse.

 "Vi tager ejerskab, viser mod og er proaktive over for vores kunder. Vores rådgivning bygger på langvarige relationer med fokus på kundernes langsigtede planer. Du bliver en del af en afdeling med højt tempo og et stærkt fokus på at nå vores mål med skarpe resultater." – Ferhat, Filialdirektør.

 Dine ansvarsområder:

  • Ansvar for din egen kundeportefølje med fokus på at levere en førsteklasses kundeoplevelse hver gang.

  • Høj kundetilfredshed er en prioritet, og du vil blive støttet af vores kompetente supportafdeling, så du kan fokusere på kunderne og den gode rådgivning.

Hvem er du?

  • Du har minimum 2 års erfaring inden for bank og rådgivning af privatkunder og er klar til at bidrage med din erfaring, så teamet kan nå i mål.

  • Du er serviceminded og har et stærkt fokus på kundetilfredshed.

  • Du er ambitiøs på både egne og holdets vegne.

 En del af noget særligt

Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service.

Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. 

Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken.  Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte filialdirektør, Ferhat Øzcan, på telefon:  3954 1220 eller mail: Ferh@lsb.dk

 Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Finansiel rådgivning

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Søborg Hovedgade 71, 2860 Søborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Ferhat Øzcan, filialdirektør

Telefon: +45 39 54 12 20

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Søborg Hovedgade 71 2860 Søborg

Se placering: