Lån & Spar Bank

Souschef til Produktionen

Souschef til Produktionen

Vi søger en engageret souschef til vores dynamiske Supportafdeling. Du bliver ansvarlig for at sikre en effektiv drift og fortsat udvikling af afdelingen. Du bliver en del af en bank med stærke værdier samt garanti for personlig- og faglig udvikling.

Produktionsafdelingen er særlig kendetegnet ved erfarne og kompetente medarbejdere, der til daglig arbejder sammen om at producerer produkter for vores finansielle rådgivere. Du vil indgå i ledergruppen i hele vores supportområde hvor der er rig mulighed for sparring og udvikling sammen med det øvrige ledelsesteam.

Du får mulighed for at være med i en række udviklingsprojekter centreret om automatisering af løsninger.

Om jobbet:

  • Ledelse og udvikling af personale i afdelingen i samarbejde med afdelingslederen.

  • Udvikling og optimering af processer i afdelingen.

  • Implementering og vedligeholdelse af bla. RPA-løsninger og nye IT-løsninger.

  • Ansvarlig for driften, herunder vores mange automatiske processer.

  • Kommunikation med stakeholders samt IT.

  • Skabelse og vedligeholdelse af relationer til kollegaer i banken.

  • Driftsarbejde i form af lån m. sikkerhed, engagementsoverførsler (Mopi/Afpi) samt øvrige produktions opgaver.

Om dig:

Du vil nemt opnå succes, hvis du er empatisk af natur og dygtig til at skabe relationer. Det er vigtigt, at du kan lede teamet effektivt, samtidig med at du optimerer processer og implementerer IT-løsninger.

Vi forventer konkret at du:

  • Er uddannet indenfor den finansielle sektor samt erfaring med at arbejde i en banks backoffice afdeling.

  • Erfaring med ledelse.

  • Erfaring med udvikling og optimering af processer.

  • Kendskab til RPA (robot automatisering).

  • Viden om sikkerhedsprodukter, engagementsoverførsler (Mopi/Afpi) samt øvrige bankprodukter.

  • Erfaring med SDC-systemer er en fordel.

En del af noget særligt
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service. Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken.  Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Ønsket opstart d. 01.07.24.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Kenny Søllegaard Andersen, på mail ksan@lsb.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Souschef

Ansøgningsfrist:

Løbenden

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Reventlowsgade 12, 1651 København V

Yderligere oplysninger fås hos:

Jonas Bylov, områdechef for Support

Kenny Andersen

Telefon: 33782119

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Reventlowsgade 12 1651 København V

Se placering: