Lån & Spar Bank

IT Operations Specialist

IT Operations Specialist

Vi søger dig, så vi sammen kan styrke vores kapaciteter inden for infrastruktur og automatisering af IT-processer.

Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af teknologier og have en direkte indflydelse på bankens teknologiske fremtid. Vi værdsætter initiativ og innovation, og du vil blive en del af et støttende team med en stærk samarbejdskultur.

Som leder er jeg involverende og støttende. Jeg forventer, at mine medarbejdere tager ansvar for deres opgaver og arbejder selvstændigt, men jeg er altid tilgængelig for at give vejledning og support. Jeg værdsætter åben kommunikation og feedback” (Allan Pedersen, IT-driftschef).

Jobbet
Du vil arbejde i en afdeling med høje standarder for sikkerhed og pålidelighed. En stor del af infrastrukturen er outsourcet til vores samarbejdspartner SDC, hvorfor erfaring med leverandørstyring er at foretrække.

Konkret vil dine arbejdsopgaver omhandle:

  • Drift og overvågning af bankens IT-infrastruktur, herunder servere, netværk og sikkerhedssystemer.

  • Problemløsning og support af kritiske systemer.

  • Samarbejde med forretnings- og udviklingsteams om implementering af nye systemer og opgraderinger.

Om dig
For at blive en succes i rollen, skal du have mod på at sætte dig ind i vores systemer og processer, samtidig med at du opbygger gode relationer med kolleger og viser initiativ til at forbedre og optimere vores IT-drift i samarbejde med vores leverandør.

Konkret forestiller vi os, at:

  • Du har minimum 5-7 års erfaring inden for IT-drift og -support, gerne fra den finansielle sektor.

  • Erfaring fra kritiske IT-miljøer er en fordel.

  • Du har stærke tekniske færdigheder inden for IT-infrastruktur og -sikkerhed.

  • Du har fremragende problemløsningsevner og evnen til at arbejde under pres.

  • Du ønsker at videreudvikle dine færdigheder og tage ansvar for nye teknologiske initiativer.

  • Du motiveres af at arbejde som et team, er kommunikativ og har en proaktiv tilgang til arbejde.

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med: Python, Windows Server, Delegation (Access/Permission), Scripting (Batch/PowerShell), M365, SQL server, Robotics, Power Automate.

Afdelingen
Afdelingen består af 9 engagerede IT-specialister, der arbejder sammen om at udvikle innovative løsninger. Det er dygtige IT-specialister med ekspertise inden for netværksadministration, sikkerhed og IT-service. Kulturen i afdelingen er præget af åbenhed og samarbejde. Vi lægger vægt på vidensdeling og kontinuerlig læring og udvikling. Vi prioriterer en kultur, hvor medarbejdere føler sig værdsatte og motiverede til at bidrage med nye idéer og tage ansvar.

En del af noget særligt
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service. Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken. Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 09.06.24. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle, uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handicap, til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-driftschef Allan Pedersen på telefon 60202050 eller på mail alpe@lsb.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

IT

Ansøgningsfrist:

09.06.24

Tiltrædelse:

01.08.24

Arbejdssted:

Højbro plads 9-11, 1200 København K

Yderligere oplysninger fås hos:

Allan Pedersen

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Højbro Plads 9-11 1200 København K

Se placering: