Lån & Spar Bank

Finansiel Rådgiver

Finansiel Rådgiver

Er du motiveret af at rådgive og levere kundeoplevelser i verdensklasse? Ønsker du at være en del af en mindre bank, hvor du virkelig kan få indflydelse? Så kan stillingen som finansiel rådgiver hos Lån & Spar være noget for dig.

”Vi søger dig, der kan tilbyde vores store kundeområde god rådgivning og fremragende kundeoplevelser. Vi har en åben og familiær kultur med et stærkt fællesskab. Vores afdeling bærer præg af en uformel tone, hvor alle hjælper alle. Vi har en stor grad af frihed, hvor den enkelte rådgiver, bliver hørt og set og kan følge egne initiativer gennem et tillidsfuldt ansvar. Vores hverdag er præget af høje ambitioner, når det gælder vores målsætninger og vores tilgang til udvikling.” (Camilla Ravn, Filialdirektør).

Ansvarlig for egen kundeportefølje
Vi prioriterer høj kundetilfredshed, og med din egen kundeportefølje skal du være motiveret for at levere en fremragende kundeoplevelse hver gang. Størstedelen af de administrative opgaver vil blive håndteret af vores kompetente supportafdeling, så du kan fokusere fuldt ud på kunderne og sikre en positiv kundeoplevelse.

Du får ansvaret for en attraktiv kundeportefølje med stor indtjening som skal fastholdes. Der er rig mulighed for at gøre en forskel og drive egne initiativer.

Dine arbejdsopgaver består konkret af:

  • Helhedsrådgivning for egen kundeportefølje i et attraktivt område med både bolig, pension og investeringskunder. Særligt mange boligkøb både indenfor andels- og ejerboliger.

  • At udvide porteføljen med nye spændende kunder.

  • En hverdag med kundemøder og dialog med nye og eksisterende kunder.

Afdelingen prioriterer fællesskab og kundetilfredshed

Du bliver en del af en afdeling hvor der er højt til loftet og stor beslutningskraft. Der er fokus på det sociale og en kultur hvor alle hjælper alle og alle. Det er et ungt team med høje faglige kompetencer.

Camilla (Filialdirektør) ønsker en tæt medarbejderinvolvering ”da jeg tror på, vi løfter bedst i flok. Jeg har stort fokus på den enkeltes udvikling og løbende opfølgning er vigtigt. Jeg har stor tillid til mine medarbejdere og resten af organisationen”.

Hvem er du?

Du bliver hurtigt en succes ved at være serviceminded og åben overfor ny læring.

Vi forestiller os derfor at du konkret:

  • Har en uddannelse indenfor den finansielle sektor.

  • Min 2 års erfaring inden for bank eller som færdiguddannet ejendomsmægler.

  • Er serviceminded og har fokus på kundetilfredshed.

  • Går efter at vinde alle forretninger ved at være ambitiøs, vedholdende, samt resultat- og målorienteret.

  • Har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt. 

  • Har en positiv tilgang og har et drive der smitter.

  • Har interesse og forståelse for, om afdelingen fungerer og alle trives.

I din ansøgning er vi særlige nysgerrige på:

  • Hvad du vil bidrage med.

  • Hvad den gode kundeoplevelse er for dig.

  • Hvad du motiveres af.

En del af noget særligt
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service.

Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. 

Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken.  Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Filialdirektør, Camilla Ravn på telefon:  42560509 eller mail: cer@lsb.dk

 Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Finansiel rådgivning

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Amagerbrogade 52, 2300 København

Yderligere oplysninger fås hos:

Camilla Engel Ravn

Telefon: +45 39 54 12 11

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Amagerbrogade 52 2300 København S

Se placering: