Lån & Spar Bank

Afdelingsleder til Produktion

Afdelingsleder til Produktion

Vi søger en engageret afdelingsleder til at lede vores dynamiske Produktionsafdeling. Du bliver ansvarlig for at sikre en effektiv drift og fortsat udvikling af afdelingen. Vi forventer du er sulten på udvikling, har en oprigtig interesse for mennesker og motiveres af resultater. Du bliver en del af en bank med stærke værdier samt garanti for personlig- og faglig udvikling.

Produktionsafdelingen er særlig kendetegnet ved erfarne og kompetente medarbejdere, der til daglig producerer produkter for vores finansielle rådgivere. Du vil indgå i ledergruppen i hele vores supportområde, hvor der er rig mulighed for sparring og udvikling sammen med det øvrige ledelsesteam.

Du får mulighed for at være med i udviklingsprojekter centreret om automatisering af processer.

Om jobbet:

  • Du vil lede produktionsafdelingens 22 medarbejdere og være ansvarlig for driften i produktionen

  • Dit arbejde vil inkludere personaleledelse og udvikling af medarbejdere

  • Ansvarlig for optimering af arbejdsprocesser i tæt samarbejde med de øvrige ledere i supportområdet og bankens IT-afdeling

  • Du skal sikre, at afdelingen når sine mål gennem initiativrig ledelse og stærk motivation af dit team

  • Samarbejde med vores dygtige finansielle rådgivere i filialnettet og arbejde henimod en endnu bedre kundeoplevelse.

Om dig

Du kan komme fra en lignende stilling eller med erfaring som enten filial- eller souschef i en bankfilial.

Vi forventer, at du:

  • Har en naturlig interesse for udvikling og motivering af mennesker
  • Har erfaring fra en lille eller mellemstor bank.
  • Har ledelsesmæssig erfaring, gerne suppleret med en HD O el.lign.
  • Har en god IT-forståelse og gerne erfaring med automatisering af processer og opgaver

Vi forestiller os at du som person:

  • Trives i at lægge sporene mens vi kører.
  • Er en teamplayer samt empatisk og positiv.
  • Har respekt for deadlines og kontinuerligt sikrer det gode arbejdsmiljø.

En del af noget særligt
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service. Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken.  Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef for Support, Jonas Bylov på mail jon@lsb.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Stillingstyper:

Support

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Reventlowsgade 12, 1651 København V

Yderligere oplysninger fås hos:

Jonas Bylov, områdechef for Support

Telefon: +45 33 78 22 66

Mobil: +45 22 32 22 42

Hjemmeside:

https://lsb.dk

Kontoradresse:

Reventlowsgade 12 1651 København V

Se placering: